Nyt i forløbet: modulet om redaktionel ansvarlighed er omarbejdet

Modulet om redaktionel ansvarlighed er det, deltagerne oftest vender tilbage til, når de er færdige. Det er ikke det mest synlige i kursusplanen, men det er det, der afgør, om en briefing bliver stolet på. Efter sidste hold gennemgik jeg sammen med Jesper og Camilla de afleveringer, hvor skellet mellem information og rådgivning var uklart, og vi så de samme mønstre gå igen.

Typisk lød en sætning som en neutral beskrivelse, men indeholdt i virkeligheden en anbefaling. Et ord som ”desværre” eller ”heldigvis” kan flytte en tekst fra forklaring til holdning uden at forfatteren lægger mærke til det. Derfor har vi omarbejdet modulets øvelser, så du træner netop dette blik på dine egne tekster, ikke kun på andres.

Tidligere læste deltagerne et par eksempeltekster og diskuterede dem i plenum. Nu starter du med din egen briefing fra de foregående uger og markerer med to farver, hvad der er oplysning, og hvad der er vurdering. Bagefter skriver du den om, så vurderingerne enten bliver fjernet eller tydeligt mærket som netop vurderinger.

Det lyder enkelt, men de fleste opdager, at de har flere vurderinger med, end de troede. Øvelsen tager cirka en time, og tilbagemeldingen fra underviseren handler udelukkende om skellet, ikke om sprog eller opbygning. Den afgrænsning gør det lettere at se, hvad der faktisk er blevet bedre fra første til anden version.

• Markér oplysning og vurdering i to farver
• Skriv teksten om uden skjulte anbefalinger
• Få tilbagemelding alene på skellet

Den anden halvdel af modulet handler om usikkerhed. Mange fagfolk tror, at redelighed betyder at tilføje forbehold overalt. Det gør teksten sværere at bruge og skjuler ofte det, du faktisk ved. Vi træner i stedet at sige præcist, hvad der er sikkert, hvad der er sandsynligt, og hvad der slet ikke kan afgøres endnu.

En god markering er konkret: hvilken oplysning mangler, hvem kunne bekræfte den, og hvad ændrer sig, hvis den viser sig forkert. Et regnskab, der endnu ikke er offentliggjort, er en anden slags usikkerhed end en prognose, der bygger på antagelser. Du lærer at skelne dem i sproget, så læseren ikke behøver at gætte, hvor fast grunden er.

Modulet bygger på det, du allerede har arbejdet med i kilder og kildekritik, men det stiller et andet spørgsmål. Kildekritik handler om, hvorvidt en oplysning kan stoles på. Redaktionel ansvarlighed handler om, hvordan du fortæller videre, hvad du ved, og hvad du ikke ved, uden at lægge dine egne ønsker ind i teksten.

Derfor ligger modulet sent i forløbet. Du har på det tidspunkt skrevet nok briefinger til at kende dine egne vaner, og det er dem, vi arbejder med. Nogle deltagere opdager, at de er mest tilbøjelige til at skrive rådgivende, når emnet ligger tæt på deres eget arbejde, og det er en nyttig viden at tage med sig tilbage på jobbet.

Du behøver ingen forudsætninger ud over det, forløbet allerede har givet dig. Det eneste, du skal medbringe, er mindst én af dine egne tidligere briefinger, gerne en du er mindre tilfreds med. Jo mere tvivlsom teksten er, jo mere lærer du af at gennemgå den.

Du får skriftlig tilbagemelding fra underviseren, og vi taler om de mest almindelige faldgruber på holdet uden at pege på enkelte personer. Målet er ikke en perfekt tekst, men at du bagefter selv kan se forskellen, når du læser en briefing, og at du kan forklare den forskel til en kollega.

• Medbring en af dine tidligere briefinger
• Forvent skriftlig tilbagemelding
• Ingen nye forudsætninger

Modulet er ikke en juridisk gennemgang og giver ikke et facit på, hvad der må skrives. Det er heller ikke en opskrift på neutralitet for neutralitetens skyld. Du må gerne have et synspunkt som fagperson, men læseren skal kunne se, hvornår du giver det, og hvornår du refererer fakta.

Vi taler heller ikke om, hvad du bør gøre med økonomiske oplysninger i egen sag. Forløbet er undervisning i formidling, og den afgrænsning holder vi fast i hele vejen, så det er tydeligt, hvad du får med dig, og hvad du ikke skal bruge det til.