Hvad koster det at lære kildekritik, og hvad afgør prisen

Når nogen spørger mig, hvad modulet om kilder og kildekritik koster, svarer jeg først med et modspørgsmål: hvor meget tid vil du bruge på at øve dig? Kilderne i sig selv er næsten gratis. Regnskaber, pressemeddelelser og offentlige tal ligger åbent for alle. Det, der koster, er tiden med en underviser, der læser dit arbejde og peger på, hvor du tog en påstand for gode varer.

Den tid deler sig i tre dele: forberedelse af materialet, selve gennemgangen og tilbagemeldingen på det, du afleverer. Jo flere afleveringer du ønsker kommenteret, jo mere arbejde ligger der bag. Det er derfor, vi beskriver prisen ud fra omfang og ikke ud fra, hvor tykt et materiale du får udleveret.

Som underviser i medier ser jeg ofte, at nye deltagere forventer at betale for adgang til noget hemmeligt. Det er omvendt. Du betaler for at få en anden til at stille de spørgsmål, du selv glemmer at stille.

• Kilderne er åbne, tilbagemeldingen er det, der tager tid
• Flere afleveringer betyder flere timers læsning på vores side

Et regnskab er ikke bare et regnskab. En lille virksomheds årsrapport kan læses på en eftermiddag, mens en koncernrapport med noter og ledelsesberetning kræver, at du lærer at finde frem til det, der faktisk betyder noget. Jo mere sammensatte kilder du vil øve dig på, jo længere tid tager hver øvelse, og det slår igennem i prisen.

Det samme gælder pressemeddelelser. Én meddelelse kan kontrolleres mod to eller tre andre kilder på kort tid. Men hvis du vil lære at følge en historie over flere uger og sammenligne, hvordan forskellige afsendere beskriver den samme begivenhed, bliver forløbet større.

Jeg anbefaler som regel at starte smalt. Vælg et par kildetyper, lær metoden til bunds, og byg derefter ud. Du får mere ud af fem kilder, du har gennemarbejdet, end af femten, du har skimmet.

• Enkle kilder giver korte øvelser, sammensatte kilder giver længere
• Start smalt og udvid, når metoden sidder

Mest tid går der med at læse det, du skriver. Når du afleverer en kort kontrol af en påstand, læser jeg den, ser på hvilke kilder du valgte, og skriver, hvor din argumentation holder, og hvor den er tynd. Det er håndværk, og det kan ikke automatiseres uden at miste det vigtigste: et menneske, der kender dine fejl og husker dem til næste gang.

Derfor skalerer prisen med antallet af afleveringer og med, hvor detaljeret du ønsker svar. Nogle vil have en kort kommentar i margenen, andre vil have en samtale om hver enkelt vurdering. Begge dele er rimelige, men de er ikke samme arbejde.

Jeg siger det gerne direkte: den dyreste fejl i kildekritik er ikke at tage fejl, men at tage fejl uden at få det at vide. Tilbagemeldingen er det, der gør øvelsen værd at betale for.

• Flere afleveringer betyder flere timers læsning og svar
• Dybere kommentarer kræver mere tid pr. aflevering

Nogle deltagere arbejder i ro og mag om aftenen, andre vil have svar inden for få dage, fordi de har en deadline på jobbet. Hurtigere svar betyder, at jeg skal sætte tid af på bestemte dage, og det påvirker, hvor mange deltagere jeg kan følge ad gangen. Tempo er derfor et reelt prisled og ikke et ekstra.

Kontakten kan også variere. Skriftlig tilbagemelding er det mest almindelige. Men en kort samtale om en vanskelig kilde kan spare dig for lange rettelser bagefter. Hvis du ved, at du lærer bedst ved at tale tingene igennem, skal du sige det fra start, så vi planlægger efter det.

Det vigtigste er, at du vælger ud fra din hverdag. Et forløb, du ikke kan følge, er dyrt, uanset hvad det koster.

• Hurtigere svar kræver afsat tid og færre deltagere pr. underviser
• Fortæl fra start, om du foretrækker skriftlig eller mundtlig støtte

Der er ting, du ikke skal lade dig påvirke af. Længden på et materiale siger intet om dets værdi. Et langt notat kan være fyldt med gentagelser, og et kort kan rumme præcis det, du mangler. Heller ikke antallet af kilder på en liste er et mål i sig selv, for en lang liste uden vurdering lærer dig ingenting.

Prisen afhænger heller ikke af, hvor vigtige kilderne lyder. Et regnskab fra en stor virksomhed er ikke sværere at kontrollere end et fra en lille, bare længere. Det, der tæller, er, hvor meget du øver og hvor meget du får svar på.

Og så er der det, vi ikke lover: ingen pris her garanterer, at du bliver fejlfri. Du bliver bedre til at opdage, hvornår noget ikke hænger sammen, og til at sige det redeligt.

• Materialets længde siger ikke noget om dets værdi
• Ingen pris garanterer fejlfrihed, kun bedre øvelse

Start med at spørge dig selv, hvor ofte du i dit arbejde skal stå inde for en oplysning over for andre. Hvis det sker ugentligt, har du gavn af løbende øvelse og tæt tilbagemelding. Hvis det sker et par gange om året, kan et mindre omfang være nok, så længe du får svar på det, du afleverer.

Tænk også over, hvilke kilder du faktisk møder. Læser du mest pressemeddelelser, skal øvelserne ligge der. Læser du regnskaber, skal du bruge tiden på noter og nøgletal. Fortæl os det, så bygger vi forløbet ud fra dit arbejde i stedet for et generisk program.

Til sidst: sammenlign ikke kun pris, men hvad du får for tiden. Spørg, hvor mange afleveringer der er med, hvor hurtigt du får svar, og hvem der læser dit arbejde. Det er de tre ting, der afgør, om forløbet er pengene værd.

• Tæl, hvor ofte du står inde for en oplysning i dit arbejde
• Spørg til afleveringer, svartid og hvem der læser dit arbejde